Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français Français
Español Italiano Português Português
Japanese Russian Bulgarian Dansk
Arabic Farsi Hindi Tamil
Turkish Chinese Polish  Estonian

 

Babajis Kriya Yoga OSS (Ofte stillede spørgsmål)

SP: Vær venlig at sammenligne Babajis Kriya Yoga med den Kriya Yoga der bliver undervist i via Yogananda og hans efterfølgere.

BKY: Yogananda stod over for den vældige udfordring at bringe Yogaen ind i et på mange måder fjendtligt indstillet miljø, hvor der var en enorm mængde uvidenhed, skepsis og frygt med hensyn til yoga, i det der udgjorde en kristen fundamenta- listisk kultur. I de første fem år af sit Amerikas ophold, fra 1920 til 1925, boede han i Arlington, Massachusetts, lige nord for Cambridge, eet af de mest liberale steder i Amerika, og der forsøgte han sig med at undervise i yoga og indisk åndelighed som han havde lært det. Kun en håndfuld mennesker dukkede op. Nu følte han så at hans mission kaldte ham til at få budskabet ud til langt større grupper af mennesker i Vesten, hvorfor han resolut greb en saks og klippede sit lange hår, skiftede det okkerfarvede klæde ud med en mere vestligt inspireret tøjstil og ændrede desuden talemåde, idet han nu skiftede hele sit ordforråd og teologi ud fra det hinduistiske til en kristen stil. Han bad sin mentor Dr. Lewis om 10.000$ for at kunne drage ud på en foredragsturne tværs over Amerikas Forenede Stater. Det var ved denne skillevej i sit liv at Yogananda begyndte at fortynde og forenkle Kriya Yoga læren, ved dels at eliminere de fysiske stillinger - Hatha Yogaen - og ved at koncentrere udelukkende om to enkle meditationer. Den ene lyden af ”Om” og den anden af ”Hong-Sau”, og ved en stærk forenkling af praksis af Kriya Kundalini Pranayama: ”Vaa-Shee” blev nu til ”Ahh-eee” for at undgå at fornærme og støde fundamentalistiske kristne, som måske ville føle at det at repetere navnet ”Shiva” ville være blasfemisk. Yogananda anbefalede også ”selvvitaliserende” øvelser, som mestendels bestod af statisk sammentrækning af diverse muskelgrupper. Det var en noget unik variation af de oldgamle teknikker, men det muliggjorde at store grupper vesterlændinge nu kunne komme i form, uden at udføre egentlig hatha yoga. Igennem 1920’erne og 30’erne verserede et antal teorier omkring raceforskelle og det var en udbredt fordom helt op i 60’erne at vesterlændinge ikke kan praktisere hatha yoga fordi deres kroppe, generelt, er kortere og tykkere, og derfor uegnede til hatha yoga. Indere, på den anden side, mentes primært at være høje og tynde. Yoganandas præsentation af Kriya Yoga skal også ses i sammenhæng med hans ønske om at forene sin udlægning af kristendommen med Yoga såvel som med hans personlige foretrukne koncept om Gud som en Hun, den Guddommelige Moder.

Yoganandas store bidrag var imidlertid, udover at få mange mennesker til at starte ud på yogaens vej, hans metafysiske skriverier. De fleste af dem er blevet udgivet i bogform. Korrespondancekursus lektionerne, som det er en forudsætning at have læst inden man kan lade sig indvie af SRF, er uddrag af disse publikationer. De udgør en vidunderlig kilde af gode råd og vejledning til hvordan man kan leve sit liv. Han lagde stor vægt på brugen af ’bekræftelser’, som ligesom deres mere moderne former af ”auto-hypnose” og ”Neuro-lingvistisk Programmering” søger at ændre dybt rodfæstede underbevidste attituder.

Alle vore læsere kan sammenligne ovenstående med den femgrenede vej ”Babajis Kriya Yoga” udgør, med dens eftertryk på yoga asanas, Kriya Kundalini Pranayama, utallige dhyana kriyaer, mantraer og bhakti yoga. Ulig SRF, som kun underviser i en håndfuld meditationsteknikker, udgør Babajis Kriya Yoga et udførligt system af 144 Kriyaer eller teknikker, som kommer hele vejen rundt om alle fem dimensioner af den menneskelige eksistens: det fysiske, vitale, mentale, intellektuelle og det spirituelle. De forudsættes indlært i en progressiv serie indvielses kurser.

Snarere end at vælge hvilken form af det Guddommelige de udøvende bør tilbede, giver vi dem valget og beder dem følge deres eget hjerte. Babajis Kriya Yoga er den praktiske side af alle verdens religioner. Det er ikke en religion som involverer et specifikt trossystem. Det er en videnskabelig kunstart, som kræver praksis og talent og hvis resultater kan efterforskes og verificeres videnskabeligt. Det er ikke et trossystem, som kræver af sine medlemmer at de ikke har anden tro. Dets udøvere opfordres tværtom til at søge Gud og Selvrealisering fra alle tilgængelige kilder.

Spørgsmål er velkomne indenfor Babajis Kriya Yoga, ikke som middel til at udvikle sine tvivl, men som et konstruktivt redskab til at omdanne tvivl til skridt på vejen mod Selvrealisering. Babajis Kriya Yoga er en levende mundtlig tradition, voksende i dens udøveres hjerter og erfaring. Den er ikke spærret inde mellem bogomslag eller dets lederes historier, eller en institutions vægge.

Babajis Kriya Yoga er inspireret af de 18 Tamilske Yoga Siddhaers lære, som den findes i Siddhar Tirumoolars ”Thirumandiram” såvel som af ”sanatan dharmaen” - Indiens evige religion. Imidlertid lagde Siddhaerne selv stor vægt på at Gud ikke kun er at finde i templer og udførlige ritualer, men med vore hjerter, ved at fjerne uvidenhedens, begærenes og egoismens slør.

SP: Hvorfor nægter SRF at Babaji eksisterer her på det fysiske plan?

BKY: I dag er faktaet om eksistensen af personen Kriya Babaji blevet utydeliggjort grundet alvorstunge erklæringer fra Self Realization Fellowship og fra anden side at Babaji ikke længere eksisterer på det fysiske plan. Det svarer til at påstå at ”Japan eksisterer ikke, for jeg har aldrig set det!” Babajis eget løfte givet via bogen ”En Yogis Selvbiografi” er at han vil blive her på det fysiske plan indtil vor tidsalder rinder ud, i tusinder og atter tusinder af år endnu. Siden de tidlige 50’ere har det været SRF’s politik at behandle ham som utilnærmelig og uopnåelig på enhver måde. Rent praktisk er han blevet gjort til en historisk fodnote, eller når bølgerne går højt noget àla en katolsk afdød helgen, snarere end som sandheden er, det levende kildeudspring, den eneste guru for Kriya Yoga traditionen.

SP: Er de teknikker Babajis Kriya Yoga underviser i, de samme som man finder hos SRF?

BKY: Selvom der er mange lighedspunkter i vejrtrækningsteknikken, som involverer at cirkulere energien via åndingen og gennem spinalcentrene, er der dog også mange forskelligheder. Hos BKY er denne meget vigtige teknik langt mere omfattende end den simple form Yogananda underviste i for vesterlændingenes skyld. Derudover er Babajis Kriya Yoga en integrerende Yoga som inkluderer et progressivt og mere omfattende system af teknikker i fem grene eller kategorier som leder individet gennem transformation på alle niveauer af hans væsen. Kriya Hatha Yoga for det fysiske; Kriya Kundalini Pranayama for det vitale; Kriya Dhyana Meditationer for det mentale; Kriya Mantra for det intellektuelle og Kriya Bhakti, kærlighed og hengivenhed for den spirituelle transformation.

SP: Hvor kommer disse teknikker egentlig fra?

BKY: Igennem en seksmåneders periode i 1954 indviede Babaji, i sin ashram tæt ved byen Badrinath i Garwhal delen af Himalaya, hr. S.A.A. Ramaiah til et komplet system af 144 Kriyaer, eller praktiske teknikker, indbefattende stillinger, vejrtrækning, meditation, mantraer og hengivenheds ritualer. Ramaiah blomstrede op som yogi og påbegyndte nu en verdensomspændende mission for at bringe dette system, kaldet Babajis Kriya Yoga, ud til tusinder af søgende. I 1970 og 1971 indviede han M. Govindan i alle 144 Kriyaer. M. Govindan praktiserede dem alle flittigt og intensivt i snit otte timer per dag igennem 18 år - under Yogi Ramaiahs vejledning i ashrammer i Indien, USA og Canada. I 1983 pålagde Yogi Ramaiah ham nogle meget strenge vilkår, der skulle opfyldes førend han så ville kunne begynde at indvie andre. Efter at have opfyldt alle disse betingelser viste Babaji selv sig for ham i 1988 og beordrede ham nu til at gå og undervise i Hans Kriya Yoga til andre.

Siden 1989 har han indviet mere end 10.000 individer til Babajis Kriya Yoga. Teknikkerne indlæres gradvist i stadier og - praktiseret regelmæssigt - bevirker den gradvise integrerede transformation af individet på alle niveauer. I dette system findes tre niveauer for indvielse.

SP: Er Guruen kendt under navnet Herakhan Baba identisk med den udødelige Babaji af Kriya Yoga linien?

BKY: I 1971 opdagede nogle landsbyboere i en by ved navn Herakhan en ung mand med okkulte evner, som befandt sig i en hule tæt ved landsbyen. Han blev kendt under navnet ”Herakhan Baba” og nød en stigende popularitet og ’opdagedes’ endelig af Leonard Orr og Sondra Ray, grundlæggerne af ’rebirth’ bevægelsen, som ingen ringere end den udødelige Babaji. Fotografier af Herakhan Baba som en smuk ung teenager og bøgerne skrevet om ham, har skabt en del forvirring. Uanset denne Gurus potentiale var der dog aldrig anledning til at associere ham med den Udødelige Babaji. Efter at være blevet spurgt mange gange af sine nye amerikanske agenter, ”Jamen er du da ikke Babaji? Du må da være Babaji?” resignerede han til sidst og erklærede ”Hvis i siger jeg er Babaji, må jeg være Babaji.” Herakhan Baba underviste ikke i nogen form for Kriya Yoga. Herakhan Baba skabte en ashram med hans egne regler og døde der i 1983, af forgiftning. Vore undersøgelser har endvidere afsløret at han var søn af en Sikh tjenestepige til en britisk pensioneret offentligt ansat, en Mr. Wilson. Hr. Wilsons familie lever den dag i dag i Ranikhet i Himalaya og de lokale der på egnen refererer til Herakhan Baba som ”Wilson Baba”. Han blev opdraget fra femårsalderen af en berygtet Tantrisk mester, Nainital Baba, som lærte ham at optræde i andre menneskers drømme og mange andre tantriske færdigheder. Denne Nainital Baba hævdede i øvrigt selv at være den Udødelige Babaji; indtil han døde i starten af 2009.

SP: Viser Kriya Babaji sig stadigvæk indimellem for sine hengivne i fysisk form?

BKY: Heldigvis har Babaji fra tid til anden valgt at ’komme ud’ fra de anonymitetens slør, han ellers finder så nyttige at omgærde sig med i forhold til sit arbejde. Babaji viste sig for Swami Satyaswarananda i Kumaon Bakkerne i Himalaya i de tidlige 70’ere, og gav ham opgaven med at oversætte og udgive Lahiri Mahasayas skriverier. Fra sit hjem i San Diego, Californien udførte han ordren og udgav Lahiri Mahasayas arbejder i en serie kaldet ”Sanskrit Klassikerne”. Shibendu Lahiri, én af Lahiri Mahasayas tipoldebørn hævder også at have haft besøg af Babaji i sit hjem i sen 80’erne. Babaji skulle have velsignet ham og hans forsøg med at undervise i Kriya Yoga over hele verden. Babaji gav ”darshan” på det vitale plan til forfatteren M. Govindan i oktober 1999, ved hele to lejligheder. Det fandt sted 30 kilometer nord for Badrinath i en højde af 5.000 m.o.h. ved Alaknanda flodens udspring. Under disse visitationer fremstod Babaji som en strålende yngling, med kobberfarvet hår, iklædt en enkel ’dhoti’ eller lændeklæde og tillod forfatteren af røre sine fødder.

Han gav megen personlig vejledning og sin Velsignelse til lægordenen af lærere i Kriya Yoga, ”Babajis Kriya Yoga Order of Acharyas”, som M. Govindan havde grundlagt.

SP: Er målet med Babajis Kriya Yoga at opnå ’powers’ og udødelighed ligesom Babaji?

BKY: Man kan ikke for alvor vide hvem Babaji er eller blot begynde at gøre sig forestillinger om hans pragt og ophøjethed uden først at sætte sig ind i den kultur - Siddhaernes - hvoraf han er runden. Fremfor at søge en ’nem udvej’ i en eller anden himmel - søgte Siddhaerne efter at have erkendt deres egen iboende guddommelighed at overgive deres hele væsen til den og tillade den (guddommelighed) at manifestere på alle planer. De ville en komplet transfor-mation af vor menneskelige natur. En Kriya Yoga sadhaka (student) bør ligeledes stræbe efter transformation af sin egen menneskelige natur, fremfor at drømme om opnåelse af mirakuløse evner, ’siddhis’, eller udødelighed. Den ultimative transformation af den menneskelige natur som helhed er det endelige mål i Babajis Kriya Yoga.

”Thirumandiram” af Siddha Thirumoolar, skrevet i 2. til 4. århundrede e.Kr. i 3.000 brillante vers, afslører dybden og bredden af Siddhaernes færdigheder. Vore undersøgelser har røbet at Thirumoolar var bror-discipel til Boganathar, Babajis guru, og til Patanjali, en af de mest velkendte kilder til Yogaen. Størstedelen af den litteratur, der findes om og af Siddhaerne er ikke blevet oversat, men er udelukkende tilgængelig på deres eget sprog, tamilsk, og på sanskrit - dog har vi et par gode arbejder på engelsk, navnlig Dr. Kamil Zvelebils ”Poets of the Powers” og Professor David Gordon Whites ”The Alchemical Body”. Begge disse akademiske arbejder går en lang vej mod at påvise de helt usædvanlige færdigheder Siddhaerne opnåede og beviser samtidig at Babaji ikke er nogen ”extraterrestrial”. Han manifesterer ganske enkelt det Sri Aurobindo refererede til og stræbte efter på vegne af hele menneskeheden: ”den supramentale transformation af vor menneskelige natur, sandsynligvis næste skridt i vor evolutionære proces.” Som sådan er han ikke vor frelser, Ej heller er han grundlægger af - endnu - en religion. Han søger hverken vor beundring eller anerkendelse. Som alle Siddhaerne har han overgivet sig helt og holdent til Det Højeste Væsen, Det Højeste Princip, og som instrument for det guddommelige, nedbringer han bevidsthedens klare lys til denne dunkle verden, foruden ubetinget glæde og dyb fred. Kriya Babaji vil at alle opnår samme mål, opfyldelsen af vort største menneskelige potentiale.

SP: Hvorfor bør jeg lade mig indvie i Babajis Kriya Yoga?

BKY: Søger du at være lykkelig i dit liv? Alle forsøger opnå lykken med mere eller mindre viise metoder. Fra den ene oplevelse til den næste går det efterhånden op for individet hvor flygtig lykken kan være. Prøv at se på de allermest lykkelige tidspunkter i dit liv. Hvorfor blev den lykke ikke ved? Hvad fik lykken til at fordufte? Noget angst, et ønske eller frygt krøb indover? Er det rigtigt? Hvor kom den slags bekymringer fra?

Ifølge Siddhaerne, som udviklede den videnskabelige kunst som Yoga er, rejser sådanne bekymringer sig fra det underbevidste sind, hvor resterne af samtlige vore oplevelser er gemt af vejen. Som skyer skjuler solen, således blokerer disse bekymringer for vores indre salighed. Siddhaerne har diagnosticeret vort menneskelige dilemma som, ”Vi drømmer med åbne øjne” - for langt det meste vi foretager os, sker ubevidst som udtryk for en vane. Dybt inde i meditationen opdagede Siddhaerne at der findes et rum, et Space indeni os, som er totalt opfyldt og tilfredsstillet, totalt glad, 24 timer i døgnet, og som er uafhængigt af alle typer ydre omstændigheder. Vor menneskelige eksistens’ paradoks er, at vi hele tiden mister denne perfekte lykke p.gr.a. reaktioner fra vores underbevidste sind. Hvad er så Siddhaernes opskrift på løsning af dette menneskelige dilemma? De har sagt: ”Mængden af lykke i ens liv er proportional med graden af ens selvdisciplin.” At handle med opmærksomhed er at udøve selvdisciplin eller ’sadhana’. Med dette for øje definerede en af de store 18 Siddhaer, Patanjali i sine berømte ”Sutras” Yoga som: ”processen med at rense ud i begrænsningerne, som de rejser sig af underbevidstheden.” Siddhaerne udviklede diverse teknikker, kendt som ”kriyaer” eller ”at handle med opmærksomhed”, for at fremme denne udrensning og for at gøre os i stand til at handle med opmærksomhed fremfor af ren vane. Disse kriyaer udgør fundamentet for teknikkerne i Babajis Kriya Yoga. At lære disse kriyaer fører til vedvarende lykke.

SP: Vil det være illoyalt overfor Kristendommen hvis jeg praktiserer Kriya Yoga?

BKY: I Vesten er der mange mennesker, selv blandt dem, der rent faktisk ikke er praktiserende kristne eller jøder, som ikke desto mindre frygter at de ved at praktisere en åndeligt baseret Yoga som Babajis Kriya Yoga på en eller anden led vil være illoyale overfor deres egen religion. Er Yogaen religion? Hvordan er den beslægtet med hinduismen? Kan jeg praktisere Yoga og stadig være en god kristen? Jøde? Muslim? Disse spørgsmål er relevante at stille for seriøse personer med den religiøse baggrund de nu måtte have.

  1. Den nu afdøde Kriya Yogi S.A.A. Ramaiah yndede at simplificere løsningen med denne erklæring: ”Yoga er den praktiske side af alle religioner. Den vil gøre en Kristen til en endnu bedre Kristen, en Jøde til en bedre Jøde, og en Buddhist til en bedre Buddhist.” Fordi Yogaen lægger vægt på hvad man gør - ikke hvad man måtte tro eller ikke tro. Religioner adskiller sig fra hinanden netop ved deres forskellige typer trosretning, typisk defineret via hellige skriftkilder eller formelle trosbekendelser. Yogaen derimod siger at hvis du praktiserer den, vil du føle dig sundere, have mere energi, indre fred, og det vil muliggøre en indre oplevelse af det Guddommeliges nærvær.

  2. Religioner skabes af mænd og kvinder, der efter sigende er inspirerede af Gud. Med hensyn til Kristendommen, Islam og Jødedommen passerede denne inspiration via deres grundlæggere igennem mange år og blev først på et senere tidspunkt indsamlet af andre og nedskrevet i form af skrifter, skriftlige vidnesbyrd. Religiøse folk, inkliusive Hinduer og Buddhister, tillægger gerne ultimativ autoritet til sådanne skrifter. Yogier, inklusive Gnostikere og andre Mystikere, tillægger derimod kun ultimativ autoritet til deres egen indre oplevelse af det Guddommelige, via meditation og åndelige oplevelser. Så det tiltrækker de mennesker, som har en mere eksperimenterende eller videnskabelig holdning til tingene. Sådanne mennesker ønsker ikke blindt at følge et trossystem, og de har måske også seriøse tvivl omkring rigtigheden af mirakuløse eller mytologiske påstande som erklæret i skrifterne. De siger ”vis mig det”.

  3. eligioner lægger vægt på former: trossystemer, templer, kirker, personligheder, symboler, ceremonier, ord og bønner. Yogier og mystikere lægger vægt på ånden, som er uden form, men som kan opleves ved at rejse sin bevidsthed, foreksempel i meditation. En Yogi eller mystiker eller en gnostiker kan imidlertid sagtens og uden problemer deltage i en religion idet han/hun indser at disse former er symbolske påmindelser om de indre sandheder. Religiøse personer er nogen gange bange for det spirituelle, af ren uvidenhed, men som de blver mere modne, sker det at en minoritet af dem bliver søgende efter åndelig oplevelse og erkendelse.

  4. Religioner starter med den åndelige oplevelse deres grundlæggere havde. Mystikere og Yogier søger at genskabe disse oplevelser og erkendelser indeni sig selv ved udøvelse af spirituel disciplin. Religiøse personer søger at opnå et himmelsk liv i det hinsides (efter døden) - ved at følge deres religions trossætninger, som lover at belønne de, der opfører sig korrekt i o.e.s. med skrifterne, foreksempel ved at tage Jesus som ens egen personlige frelser.

  5. Ved at forstå forholdet som det er nævnt overfor mellem verdenen af religiøse former og hhv. de spirituelle formløse sandheder som er tilgængelige via spirituel disciplin som tileksempel meditation, er det muligt for religiøse individer at modnes spirituelt. Det er imidlertid afhængigt af at de lykkes med at overvinde deres frygt, født af uvidenhed, vedrørende spiritualitetens natur og dens discipliner. Alle spirituelle traditioners visdomslære er et godt udgangspunkt for studier og derefter kan man så gå videre og selv påbegynde at eksperimentere med basale meditative teknikker.

  6. Moderne kritiske forskere i det Nye Testamente konkluderer at Jesus var en omvandrende vismand- og lærer og at vi reelt ikke kan vide ret meget om, hvad han faktisk gjorde, efterdi vi ikke har nogen øjenvidneberetninger, så at de mest autentiske udtalelser fra Jesus’ side er begrænset til ganske få lignelser og korte, provokerende erklæringer. Disse ofte paradoksale udtalelser er bemærkelsesværdigt overensstemmende med dem Yoga Siddhaerne er kommet med og indikerer derfor at uanset Jesus muligvis aldrig besøgte Indien eller praktiserede Yoga, erkendte og underviste han i det samme som Yoga Siddhaerne erkendte og underviste i. En sammeligning mellem disse autentiske Jesu udtalelser og lignelser med dem Siddhaerne fremkom med eksemplificerer cremen af universel visdomlære. Ved at reflektere dybt over dem kan enhver opleve deres sandhedsværdi. For at foretage en sådan sammenligning, med en oplysende kommentar, henvises til vor publikation ”The Wisdom of Jesus and the Yoga Siddhas”..

    Højst anbefalelsesværdig læsning for åndeligt søgende Kristne fra alle hold.”

    Midwest Book Review.

 

Se også

Om Babaji

Kriya Yoga artikler

Besøg vores events side for info om indvielser i Babajis Kriya Yoga

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

 

©1995 - 2024 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)   ॐ Mahavatar Babaji ॐ