Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français Français
Español Italiano Português Português
Japanese Russian Bulgarian Dansk
Arabic Farsi Hindi Tamil
Turkish Chinese Polish  Estonian

              

Domfældning eller hvordan vi undgår at skade andre og os selv

Af Marshall Govindan

I 70’erne udkom en bog under titlen ’Jeg er OK, du er OK’, som på linje med mange bøger sidenhen, beskæftiger sig med menneskelige relationer og hvordan vi høster det fulde udbytte af dem. Titlen udtrykker det de fleste af os gør ubevidst hele tiden: fælder dom over andre. Uheldigvis er de fleste af vore domme ikke ’OK’, men snarere udtryk for meninger, som skader andre og os selv. Som følge heraf bliver vore menneskelige relationer kilde til megen kiv og splid. Domfældningens rolle i vore sociale relationer er imidlertid langt fra klart belyst eller forstået.

Empati og antipati

Psykologiske studier har afsløret at de fleste af os danner temmeligt præcise indtryk af andre indenfor ganske få øjeblikke. Det forekommer at det menneskelige væsen er i stand til hurtigt at skanne andre og, selv på intuitivt niveau, absorbere en lang række gyldige fakta om den anden person. Imidlertid afstedkommer disse indtryk ofte reaktioner i os som almindeligvis er stærkt farvede af vores personlige tendenser og følelser, hvilket så igen skaber domme. Foreksempel har et nyere studie vist at folk i en jobinterview-situation, som syntes godt om den person, der interviewede dem til jobbet, havde langt større chance for at blive udvalgt end andre folk, der ikke kunne lide intervieweren, men hvis faktiske jobkvalifikationer langt oversteg de andres. Det viser tydeligt at interviewerens afgørelse snarere var baseret på subjektive faktorer inklusive følelser og intuition, snarere end på objektive fakta. Med andre ord besidder vi evnen til at fornemme de domme andre gør sig om os.

Definition af ’domfældelse’

Domme er meninger som er udviklet på et meget tyndt grundlag, endda på baggrund af de rene rygter. Problemet med dem er at de ikke er faktabaserede og har en tendens til at befæste sig endnu inden tilgængelige fakta er blevet vurderede. Hvad værre er, er de som oftest baserede på fordomme, frygt og ren indbildning. Har du - foreksempel - en umiddelbar reaktion når du ser en ung muslimsk mand i en travl lufthavn eller i et overfyldt metrotog? Eller reagerer du måske når du ser to mænd eller en mand og en kvinde af forskellig racebaggrund tale intimt sammen?

God dømmekraft:

Udfordringen består ikke i at undgå at fælde dom, men snarere i at lære hvordan vi udvikler ’sund dømmekraft’. ’Sund dømmekraft’ er en højst beundringsværdig kvalitet og dens oprindelse er ikke vel forstået. Den er produkt af refleksion og snusfornuft, eller ligefrem visdom. Den er klart fri for følelse og fordom. Den er desuden skarpsindig, idet den forsøger at afveje samtlige relevante faktorer. Den er ’god’ fordi den tager hensyn til alle involverede parter. Den er opløftende, glædebringende, skader aldrig. En ven siger måske et sandt ord til en anden ven, som den anden ikke er parat til at høre. Derfor afvises det, og konflikt, måske endda tab af venskabet er resultatet. Så ’god dømmekraft’ udtrykker sig på en måde, der søger at sætte alle involverede parter fri af smerte eller lidelse, og muligt ligefrem at bringe glæde. Den er produkt af et sind, der har tilgang til sandheden om en given situation eller som via intuition, oplevelse eller stærke analytiske evner formår at komme hele vejen rundt. God dømmekraft er som oftest resultat af at ’have været der før’ - hvorfor ældre personer ofte regnes som værende i besiddelse af den, snarere end yngre mennesker, hvis dømmekraft ofte er meget emotionelt baseret om ikke ligefrem oprørsk og revolutionær. Og endelig regnes ’de viise’ for at have god dømmekraft - mennesker med en speciel forbindelse til altings sammenhæng, en intuitiv evne for at fornemme ’den fælles grund’; det som overlever alt andet.

Hvorfor er domme skadelige?

Domme er generelt skadelige af tre grunde. For det første er de en refleksion af sindstilstanden i den person, der fælder dommen. Psykologiske studier har påvist at det almindelige menneske i mere end to tredjedele af tiden befinder sig i en negativ mental eller emotionel tilstand. Depressive følelser, lidelse, vrede, frygt, utålmodighed og stolthed kontrollerer gennemsnitsmennesket. Indtil eller medmindre man har lært at mestre disse tilstande er domfældning typisk udtryk for ens egen sindstilstand. Med andre ord, vi projicerer vor egen oplevelse over på andre. Vi går per definition ud fra at andre oplever det samme som vi, fordi vor opfattelsesevne i den grad er farvet af vor indre tilstand. De skader andre ved at forsyne dem med en negativ om ikke ligefrem fejlagtig reaktion.

For det andet er domme skadelige fordi de antager at tingene er statiske. Når vi udtrykker en dom m.h.t. en anden person ligger der en implicit antagelse at pågældende person sandsynligvis ikke vil ændre sig. Uanset den menneskelige natur generelt er vanemæssig er den også temmelig tilfældig. Folk kan have en dårlig dag, tragedier i deres liv, følelsesudbrud. En sådan opførsel vil være atypisk og ikke et sandt billede af personens underliggende karakter. Så at forme en dom over en person, der blot har en dårlig dag eller som handler udenfor sin almindelige karakter er urigtigt. Hvad mere er er det set før, at unge mennesker vokser til og overkommer umoden opførsel. De, der er i besiddelse af en stærk vilje vinder over egne tendenser til dårlig opførsel og reformerer sig selv. Derfor giver domme ikke plads til vækst, til positiv udvikling, hvorfor domme er skadelige. Domme identificerer ofte personen med hans opførsel. Det kræver visdom at kunne fornemme forskellen. Med visdom erkender man at vi ikke er kroppen, sindet eller personligheden, snarere at de er som nogle stykker tøj, der kan ændres eller opretholdes efter forgodtbefindende. Med visdom indser man at ens sande identitet er ren bevidsthed, sjælen, Seeren eller Vidnet og at det er muligt at ændre vanemæssig opførsel ved hjælp af viljens kraft.

For det tredje og vigtigste er domme skadelige fordi de forstærker den pågældende kvalitet, der bliver fordømt, ikke blot i den fordømte person, men sandelig også i den dømmende selv. Når vi former en dom over en anden, foreksempel ved tanken ’åhr, den person er så enormt grådig’, dvæler vi rent faktisk ved selve grådighedens kvalitet og styrker den dermed indeni os selv. Som med bekymring, som kan defineres som ’en meditation over alt det, du ikke har lyst til’, er domfældning udtryk for alt det du ikke bryder dig om i dig selv.

Patanjali, en af den klassiske yogas fædre, og en samtidig med Jesus, sagde: ”Ved kultivering af en venskabelig holdning overfor de lykkelige, medfølelse med de ulykkelige, ved at fryde sig over de retskafne og oppretholde sindsligevægten overfor de som er uretfærdige, vender bevidstheden tilbage til sin oprindelige uforstyrrede ro. (Yoga Sutras l,33) Når vi ikke forholder os sådan, hvad sker der så? Vore sind forstyrres af domme, modvillige negative følelser, fortrydelse, vrede og afsky. Som konsekvens mister vi selve den fundamentale forudsætning for at kunne opnå Guds Realisering: ro, fred, indre renhed og uskyld. Verden er inde i os. For at kunne ændre verden fra ’et ondskabens sted’ til ’himmerige på jord’ må vi ændre vore tanker. Bær over med andres fejl. Ophold dig ikke ved deres svagheder. Det tjener kun til at forstærke disse svagheder.

Ahimsa, ikke-vold, modgift til dømning.

Hvordan undgår man at skabe domme, der skader andre? De viise siger at vi bør udvikle en ikke-volds attitude, hvilket i Indien kaldes ’ahimsa’. Ahimsa inkluderer tanker, ord og handlinger. Den baserer sig på erkendelsen af at alle handlinger har deres konsekvenser eller karma, også tanker. Tanker, som ofte gentages vanemæssigt, og vaner styrer hermed ens liv. Hvis vanen har med begær at gøre og begæret ikke tilfredsstilles forvirres man og glemmer lynende hurtigt at al sand lykkes udspring reelt er indeni os, den evigt eksisterende indre sjælens glæde.

Jesus sagde: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke selv hvad det er de gør,” mens han hang på korset og refererede til dem, der havde udsat ham for en så forfærdelig skæbne. Snarere end at være vred på dem eller at forkusere på sin egen lidelse, var han mere optaget af konsekvenserne af sine forfølgeres handlinger for dem selv. Han vidste åbenbart at konsekvenserne - i henhold til karmaloven - ville være alvorlige og han ønskede ikke de skulle lide på grund af ham. Derfor bad han sin Fader om at tilgive dem. Tilgivelse udspringer af kærlighed, ikke af fordømmelse. Det var et enestående eksempel på det Patanjali anbefalede i sine Yoga-Sutra’er: ” Når du er helt opfyldt af negative tanker eller følelser, kultiver deres modsætning.” Det tillod også Jesus at finde fred og at befri sig selv for vredens nedbrydende virkning.

At velsigne andre, at elske andre er altid et bedre alternativ til at fordømme andre. Vore tanker og bønner øver klar indvirkning på andre og vi kan virkelig gøre en forskel i andres liv ved vore gode tanker og velsignelser. På okkult niveau ses tankeformer at have deres eget liv. Når vi tænker på andre, godt eller dårligt producerer vi tankeformer, der fæstner sig til disse personer og influerer på deres opførsel og oplevelser. Efter at have opdaget at hendes mand var utro, og det kun et par uger efter de var blevet gift, bad en ung kvinde til at han måtte dø. Få dage senere døde han i en trafikulykke og hovedet blev skilt fra kroppen. Den unge brud var ude af sig selv af skyldfølelse i en sådan grad at hun i mere end et år efter ulykken lod som om han stadig var i live, hun lavede mad til ham, serverede det for ham - indtil hendes familie omsider overbeviste hende om at hun behøvede psykologisk rådgivning.

Forskere fra Duke Universitetet i USA lykkedes med at bevise videnskabeligt at bøn vitterligt har en effektiv indvirkning på helbredelsen af syge, ofte på ganske mirakuløs vis. I de fleste tilfælde er konvalescent tiden blevet drastisk forkortet i tilfælde hvor andre bad for helbredelse af patienten. På okkult niveau genererer bønner stærke tankeformer, som kan hjælpe andre. En kvinde som var alvorligt tilskadekommet ved en trafikulykke genkendte en fremmed person, som havde været tilstede ved ulykken og bedt for hende - da den fremmede kom for at se til hende på hospitalet. Kvinden påstod at det var denne fremmedes bønner, der havde bragt hende ’tilbage’ (idet hun allerede havde været på vej til at forlade kroppen og dø). Så vi bør til hver en tid, rutinemæssigt, bede for andre og velsigne andre, tavst og anonymt hver gang vi ser nogen lide på den ene eller anden vis. Vi har alle masser af anledning til at praktisere det. Selv i trafikken, hvis nogen foreksempel overhaler os eller har vrøvl med bilen, eller når en forbipasserende virker trist eller besværet, kan vi sige ”Må Gud velsigne den person”. Eller ”Må Gud hjælpe den person til at finde fred”, eller ”til at køre lidt langsommere” eller ”til at finde lykken”. Vi kan glæde os med andre når det går dem godt, istedetfor at føle os jalous: ”Gud har velsignet disse personer. Må de blive ved med at være velsignede og må de dele deres overskud med andre.”

Dommens Dag eller Tilgivelse? Jesu udtalelser og lignelser.

Jesus sagde: ”Med samme alen som du måler andre, således skal du selv blive målt.” (Matthew 7,1-2) Jesus udfordrede den tids religiøse norm. Judaismen var en legalistisk anlagt religion. Gud som Lovgiveren, som gav de 10 Bud til Moses på Sinai-bjerget. Gud som den ultimative dommer, der ville fordømme de, der overtrådte hans love, og belønne de, der overholdt dem. Det var et skridt op fra foreksempel Kanaaiitternes religion, som blot handlede om at forgude en statue i form af en gylden kalv. Primitive religioner er angstbaserede. Som oftest frygten for døden eller for smerte. Så det primitive menneske søger gennem ofringer at berolige de Højere magter, som efter hans forestillingsevne er ansvarlige for diverse naturlige hændelser og fænomener, som truer hans liv. På et senere stadie når folk organiserer sig i minisamfund udvikler de visse regler for at undgå at skade hinanden og for at kunne kontrollere menneskets opførsel efter visse sociale normer. Fordi sådanne love står sig ved at have en ultimativ autoritet bag sig vil de lokale herskere, konger eller ledere typisk henvise til Gud som det reelle ophav til reglerne. Ikke desto mindre slipper folk ofte godt afsted med mord, og onde ting sker for gode mennesker, så for at opretholde en vis følelse af retfærdighed skabte mennesket et billede af Gud som er retfærdig og som er den ultimative dommer, der før eller siden vil dømme de onde og belønne de gode. Foreksempel kan vi i det Gamle Testamente se hvorledes mange af Profeterne henviser til Dommens Dag, og i Indien har man konceptet ’prarabdha karma’, igennem hvilken konsekvenserne af ens handlinger i dette liv følger med over i det næste liv. Så folk, der kommer fra dette religiøse stadie vil typisk søge at afbalancere deres synder, eller ’dårlige karma’, med ting, der vil sone deres brøde og lovovertrædelser. Midlerne til soning kan være noget så simpelt som at gøre bod, indrømme sin skyld og angre det man har gjort, frivillig selvfornægtelse, eller i middelalderens kristendom v.hj.a. ofringer i form af penge, jord, guld etc. til kirken, hvilket så ville tillade deres synder at blive tilgivne.

Jesus sagde: ”Hvorfor ser du splinten i din brors øje, men ikke grenen i dit eget? Hvordan kan du sige til din bror, ’Lad mig hjælpe dig med at få splinten ud’, når der er den store gren i dit eget? Din hykler, tag først grenen ud af dit eget øje, så vil du kunne se klart nok til at hjælpe din bror med at få splinten ud af hans øje.” (Matthew 7:3-5) Med andre ord bør kritikere først rette skytset mod sig selv. Endvidere sagde han: ”Tro endelig ikke at jeg er kommet for at du ikke længere bør opfylde loven eller profeterne.” (Matthew 5:17-20) Hvad betyder det? Jesus sagde ikke ’ignorèr loven’, men ’erkend at Gud elsker dig’. Jesus fortæller utallige lignelser, som den om den fortabte søn, (Luke 15:11-32) til illustration af dette ’gospel’ eller ’gode nyhed’. Fordi Gud elsker dig kan du roligt elske andre. Og en Gud, der elsker dig kan ikke fordømme dig til den evige skærsild! Det var hans vigtigste lære overhovedet. Han gjorde igen og igen sine disciple og tilhørere opmærksomme på at de burde elske hinanden og lutre eller rense sig selv for materiel afhængighed for at kunne komme ind i Guds Kongerige, som påstod han er overalt omkring os, hvis bare vi kunne udvikle et renfærdigt syn og se det. (Luke 17:20-21, Matthew 18:2))Vi må blive som børn på ny, sagde Jesus, hvis vi ønsker at komme ind i dette evigt tilstedeværende himlens kongerige. Han sagde: ”Elsk dine fjender og bed for dine forfølgere.! (Luke 6:27) han sagde: ”Hvis nogen slår dig på din ene kind, så vend den anden til.” (Luke 6:29) Så kærligheden overflødiggør lov og fordømmelse. Du har måske retten på din side til at forlange ”et øje for et øje”, som det Gamle Testamentes profeter påstod, men lyt dog i stedet til Mahatma Gandhis ord: ”Øje for øje vil hele verden til sidst være blind.” Det vil sige, når vi er blindede af fordømmelse og hævntanker, er vi ude af stand til at se, at vi alle er én stor menneskelig familie, og at vi via kærlighed kan overvinde alle forskelle.

Mahatma Gandhi: moderne tids apostel for ikke-vold

Mahatma Gandhi sagde: ”Alle synder udføres i hemmelighed. Det øjeblik det for alvor går op for os at Gud ser alt, selv vore tanker, da vil vi være fri.” Med andre ord er synd fraværet af opmærksomhed på Guds nærværelse. Så når vi dømmer andre for deres synder vender vi per automatik det blinde øje til vore egne! Gandhi var en selvbestaltet student af Sandheden, som efter fyrre års kamp, i 1947, endeligt lykkedes med at tvinge Det Britiske Imperium ud af Indien, og det uden nogen form for voldsanvendelse, blot ved hjælp af ahimsa eller ikke-vold. Han udviklede sine metoder ved at studere jainisme og Jesu’ lignelser, som lægger afgørende vægt på ikke-vold. Jainistiske munke bruger en ansigtsmaske og fejer grunden foran sig, for ikke at komme til at trampe på et insekt. Hans metoder i ahimsa og ikke-vold udgjorde selve grundlaget for Martin Luther Kings borgerrettighedskamp i 60’ernes USA og også andre arbejder - og sociale bevægelser benyttede hans metode i passiv modstand og ikke-voldelige protester og demonstrationerfor at vække folkets sympati med deres sager. I Indien dedikerede tusinder af mænd og kvinder sig til hans ”satyagraha” bevægelse og til at leve et liv i overensstemmelse med Sandheden ”satya” uden at skade andre. I kæmpe demonstrationer mod den britiske invaderende styrke blev tusinder af dem slået ihjel for fode uden at gøre den mindste modstand. De var så udholdende i kunsten at ’vende den anden kind til’ at briterne til sidst intet andet kunne gøre end at opgive 300 års indisk kolonistyre. Gandhi tilbragte tiår i britiske fængsler (i Indien) hvor han fastede igennem lange perioder for at vise sin modstand mod briterne og deres politik. Under sin kampagne mod britisk import af stoffer og tekstiler til Indien vandt han endog de britiske tekstilarbejderes sympati, som rent faktisk mistede ders job grundet Indiens boykot. Hans liv og metoder demonstrerede med al ønskelig tydelighed at vi ikke behøver dømme andre for at vinde over dem! Vi behøver blot stå urokkeligt fast ved vore overbevisninger og - uden at skade andre - søge fælles grund med dem - og derved opnå deres sympati og forståelse. Han sagde: ”Det hårdeste hjerte og den største uvidenhed må nødvendigvis svinde bort i lyset af den opgående sol som lidelse uden vrede og uden hævntørst udgør.”

Gandhi sagde: ”Ikke-vold er vor arts lov, ligesom vold er de vilde dyrs lov. Ånden ligger sovende hen i de vilde (dyr/mennesker) og han kender ingen lov uden den fysisk stærkeres ret. Menneskets værdighed forudsætter lydighed overfor en højere lov - åndens styrke.” Og ”Det er en kraft, der kan bruges på individuel basis såvel som af hele samfund. Den kan bruges både på politisk front og på hjemmefronten. Dens universelle anvendelighed demonstrerer tydeligt dens varighed og uovervindelighed. Den kan anvendes af såvel mænd som kvinder og børn. Det er helt og holdent forkert at påstå det er en kraft, som kun de svage, der ikke er i stand til at møde vold med vold, kan benytte sig af.”

I en tale vedrørende den politiske bevægelse han stod fadder til for at befri Indien udtalte han: ”Satyagraha er blid, den sårer aldrig. Den må ikke være resultat af vrede eller hævntørst. Den er aldrig irritabel, aldrig utålmodig, aldrig støjende. Den er det direkte modsatte af tvang. Den udvikledes som et fuldkomment substitut for vold.”

At se enhed i mangfoldigheden.

Så domfældning, hvad enten den går på vores personlige følelser for andre eller om hvordan vi opfatter Gud og vor sjæls ultimative bane, vil aldrig have det sidste ord. De viise, de medfølende, vor civilisations spirituelle helte fra Buddha til Jesus og igen til Mahatma Gandhi har opdaget at kærlighed, tilgivelse, medfølelse og ikke-vold overflødiggør den. Så hvis domfældning koster dig din sindsro er prisen for høj. Hvis den skader andre vil det også give genlyd inde i dig. Yogamestrene, de viise Siddhaer kaldte Gud ’godhed’ og erklærede at vi er alle del af én familie, eet land. De viise ser hvad der er godt i andre og vender sig bort fra resten. Domfældning opdeler. Kærlighed forener. Kærlighed og tilgivelse står over loven og bibringer et nyt perspektiv i hvilket vi ser altings essentielle enhed.

Copyright: M. Govindan Satchidananda, Spring 2008

Tilbage til Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

©1995 - 2024 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)   ॐ Mahavatar Babaji ॐ