Tiltrækning og frastødelse: En sygdom i sindet

Tiltrækning og frastødelse: En sygdom i sindet

ved M. Govindan Satchidananda

Efterhånden som vi går dybere ind i vores Yoga praksis går det op for os i hvilken grad vort sind kastes rundt i manegen af ting som vi kan lide og af alt det vi ikke kan lide. Vi bliver ophidsede, ler eller føler os noget så ’lykkelige’, når vi får noget vi længe har ønsket os eller oplever noget behageligt. Vi bliver deprimerede, frustrerede eller nervøse, når det vi ønsker bliver os nægtet. Sådan har vi det hele dagen, på arbejdet, hjemme hos familien, i offentligheden og i mere private stunder. Selvom vi måske længes efter vores meditationspude eller asana-måtte er det ikke det eneste sted vi kan arbejde med tingene for at overvinde denne sindets ’sygdom’.

Patanjali fortæller os i Sutra ll.7 at ”Afhængighed er en klyngen sig til alt hvad der opfattes som glædeligt, behageligt, fornøjeligt, lystbetonet.”

På grund af vores bevidstheds individualisering med dens falske identifikation med en bestemt krop og et vist tanke - og erindringssæt tiltrækkes vi til forskellige behagelige oplevelser i vore omgivelser. Afhængighed (ragah) som foreksempel frygt, er produkter af vores fantasi og levende forestillingsevner (vikalpa). Det opstår idet vi identificerer en indre oplevelse af salighed, lykke (ananda) med et specifikt sæt ydre betingelser, en ydre situation, og kalder denne association ’skønt’, fornøjeligt, etc. (sukham). Vi bilder os ind at denne fornøjelse vi oplever er afhængig af disse eksterne faktorer eller omstændigheder. Når de - omstændigheder - ikke længere er til stede oplever vi afhængighed, illusionen om at den - tidligere oplevede - fornøjelse ikke kan opleves igen medmindre de samme omstændigheder igen opstår i yderverdenen. Afhængighed går hånd i hånd med ’klyngen-sig-til’ (anusaya) og selvfølgelig, lidelse (dukha). Og selv når vi har de ydre faktorer på plads er der måske alligevel en oplevelse af afhængighed på grund af vores frygt for at miste dem igen. Men rent faktisk er lykke eller salighed selveksisterende, ubetinget og uafhængig af ydre omstændigheder eller faktorer. Man behøver bare være lidt opmærksom for at indse og opleve dette.

Patanjali fortsætter i ll.8: ”Modstand eller afsky for noget er at klynge sig til lidelse.”

På samme måde er vi frastødt af visse oplevelser i vores omgivelser. Det er meget relative størrelser; hvad den ene synes er afskyeligt og modbydeligt fylder måske den anden med lyst og oplevelsen af dejlighed. Men der er en tredje mulighed for hvordan man kan vælge at reagere på tingene: ’detachment’ - ved at ’træde et skridt tilbage’, se det hele lidt fra oven( vairagya), som Patanjali anbefaler som hovedpraksis til at gå hinsides frastødning/tiltrækningens lidelsesfyldte dualitet (se vers l.12,15).

Når vi går dybt ind i os selv og ser med en vis objektivitet på en smertelig oplevelse åbenbarer dens årsag sig ofte for os i al sin klarhed. Ved at gøre vidneperspektivet og den medfølgende forståelse til en vane og iblande en god portion tålmodighed og tolerance, kan vi befri os af bekymringer og problemer. ”Hvis det koster vores sindsro er prisen for høj.” Ændring af en ydre, pinagtig situation er ofte umulig førend vi først ændrer vores opfattelse af den. Vi bør allerførst sætte vores kræfter ind på at klargøre og fordybe vores bevidsthed for at undgå vanemæssige afstandstagende reaktioner. Stræb efter en ydre ændring, en mere harmonisk situation. Tag imod et hvilket som helst job der bliver tilbudt dig, i karma yogaens ånd (uselvisk tjeneste), som spirituel træning, for at rense dig selv for afhængighed (raga) og uvilje og afsky (dvesa).

Både ’afhængighed’ og ’afsky’ er imellem de fem plager Patanjali identificerer i Sutra ll.3: ”Uvidenhed, egoisme, afhængighed, afsky eller modstand og klyngen sig til livet udgør de fem plager.”

De er til hinder for Selvrealisation. Grundet uvidenhed om hvem vi i virkeligheden er, tager vi fejl af selvet og ikke-Selvet, det permanente og det ikke-permanente. På grund af den uvidenhed udvikles egoisme. Patanjali fortæller os i ll.6 at ”egoisme er identifikation af Seerens kræfter (purusha) med selve synets instrument (prakriti).” Eller sagt med andre ord: egoisme er vanen med at identificere os med det vi ikke er; krop-sind personligheden som er instrumentet for vor erkendelse, såvel som tanker, sansninger og følelser. Vi fatter ikke at de er objekter, blot reflektioner i vores bevidsthed. Det fører så til bevidsthedens individualisering: ”Jeghed” (spritnyt dansk ord, stammer fra det eng.: ”I- am-ness”) og dets forvirring med ”Jeg er kroppen”, ”Jeg er følelserne” o.s.v.

Denne forsirring omkring subjekt-objekt kan fjernes ved hjælp af lige at træde et skridt tilbage og samtidig bruge sin dømmekraft og skarpsindighed. Føl at du ikke er ’den der handler’, men blot ’den der Ser’. Vær vidne og instrument og læg mærke til hvordan alting flasker sig helt perfekt.

For at overvinde lyst og afhængighed er det bedst at praktisere opmærksomhed før, under og efter fysiske fornøjelser eller omstændigheder. Læg mærke til at salighed er tilstede igennem hele processen (for.eks. seksuelle aktiviteter), så længe man er opmærksomt tilstede i alt der sker. Praktiser at slippe alle følelser af tilknytning. Tak Gud, Eksistensen, Universet når tingene kører godt for dig.

For at overvinde modstand eller ulyst er det en god idè at udføre alle sine handlinger uselvisk, ordentligt og tålmodigt. Vær rolig og afbalanceret både når du handler og med hensyn til resultaterne af dine handlinger. Når tingene kører af sporet og ikke lige bliver, som du havde intentioner om - tag ansvaret, lær af det og beslut at gøre det bedre næste gang.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside