Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français Français
Español Italiano Português Português
Japanese Russian Bulgarian Dansk
Arabic Farsi Hindi Tamil
Turkish Chinese Polish  Estonian

              

Modtag Nåden fra vores Satguru Kriya Babaji, 3. Del.

ved M. Govindan Satchidananda


Første del af denne artikelserie begyndte med ordene ”Mængden af Nåde du modtager er direkte proportional med mængden af sadhana og karma yoga eller service du udfører, og hvor megen kærlighed og hengivenhed du manifesterer”. Vi diskuterede betydningen af ordet ’nåde’ (alt vi modtager som hjælper os til at udvikles og komme tættere på det guddommelige) og ’sadhana’ (yogisk disciplin og praksis) og endelig ’karma yoga’ ( at gøre vores pligt uden at forvente nogen personlig vinding til gengæld).

Kærlighedens og hengivenhedens yoga er rammende beskrevet af Siddhaen Thirumoolar i hans ’Thirumandiram’, vers 270:

”Uvidenhedens apostle påstår at Kærlighed og Siva er to, men ingen ved at Siva er den rene Kærlighed, når menneskene blot vidste at Kærlighed og Siva er eet, da vil de hvile i Kærligheden som Siva, til evig tid.”

og i vers 274:

”Tilbed Gud med et hjerte smeltet i kærlighed;
Søg Gud med kærlighed, -
Når vi dirigerer vor kærlighed i retning af Gud
Kommer Han også til os med kærlighed.”

og i vers 280:

”Det vi afviste og det vi omfavnede, ved Han;
den retfærdige Herre belønner med kærlighed,
den som med brændende iver søger Ham
med hjertet opfyldt af kærlighed, den vil Han
- godt tilfreds - lade sin Nåde tilflyde.”

og i vers 283:

”Som den søde kærlighed oplevet i den seksuelle akt,
således overgiv dig til ham i den Store Kærlighed;
ophøjet i Kærlighed og med alle sanser i ro
svømmende i ren salighed, bliver selvet Selv.”

og i vers 288:

”Gud Herren kender de som, ved dag og ved nat,
ser ham siddende i deres hjertes inderste og der
henrykkede tilbeder ham; til de som er viise med et indre lys
uden at handle - i ren trance; til dem kommer Han og står ved deres side.”

Disse vers minder os om hvad mystikere indenfor diverse spirituelle traditioner verden over enes om, nemlig at kærlighed både er vejen til målet (Selverkendelse) og dens slutresultat.

Hvordan kultiverer vi en sådan kærlighed og hengivenhed for Gud? Ved at søge veje til at føle kærlighed for andre, hvad enten de er guddommelige former, menneskelige væsener, dyr eller planter. Når vi kan meditere på Guds ære og storhed som et upersonligt væsen, som ’Satchidananda’, ’Ren Væren, Total Bevidsthed og Fuldkommen Salighed’, føler vi os salige og begynder at identificere os med dette. Når vi tænker over det guddommeliges personlige former, i én af Hans inkarnationer eller som guder og gudinder, begynder vi også via kærligheden at identificere os med deres guddommelige kvaliteter og essentielle natur. Det manifesterer sig måske når vi deltager i spirituelle eller religiøse ceremonier, hengiven sang eller chanting, eller når vi besøger hellige steder, hvor vi ser guddommelige personligheders udtrykte form. Vi bliver ligesom det vi oftest tænker på eller mediterer over. Ved at hente inspiration fra dem gennem livets prøvelser finder vi styrken til at overvinde forhindringerne og glæden, som vil bringe smilet frem i medgang såvel som i modgang.

Venlighed og mildhed overfor babyer, børn og selv ikke-helt-så-uskyldige voksne med følelsen af kærlighed og empati er vor sadhana. Selv om man måske bor alene kan man opøve denne kærlighed med sine husdyr; katte eller hunde foreksempel.

Sammen med andre hengivne (devotees) kan man også lære sig at elske uselvisk, gennem at handle uselvisk sammen, gennem service eller ’satsang’ (deling af sandhed). Med Thirumoolars ord, vers 545:

”Jnanier søger Gudernes Konge;
de, som søger Jnaniernes selskab
vil opnå Sivas Sandhed;
Sandelig vandrer de ad dydens sti
og er velsignede;
To resort to such
At handle således er den Højeste Salighed.”

Den spirituelle vej er lang med masser af op - og nedture undervejs; og derfor kan de hengivne med fordel give eller modtage inspiration og støtte indbyrdes igennem vanskelige perioder, ved at mødes fra tid til anden.

Søgen efter det guddommelige med et sind, der er udisciplineret og omskifteligt, kræver stor tålmodighed. Det er ligesom når børn leger gemmeleg. Som Thirumoolar udtrykte det i vers 539:

”For den forstyrrede tanke, som er ren tortur,
findes blot én udvej; det eneste, der vil skabe fred,
er intens hengiven Tålmodighed.”

Når man rammes af negative tanker eller problemer er den mest effektive løsning til at fordrive dem ganske enkelt at chante ”Om Kriya Babaji Nama Aum” eller et andet af Guds mange navne, som man måtte have kær. Chant det med kærlighed og hengivenhed. Guds Nåde vil stige ned og man vil opleve fuldbyrdelse.

Copyright Marshall Govindan, marts 1995. Alle rettigheder reserveret.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

©1995 - 2024 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)   ॐ Mahavatar Babaji ॐ