Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français FrançaisEspañol Italiano Português PortuguêsJapanese Russian Bulgarian DanskArabic Farsi Hindi Tamil
 

                          

Intensiv Hatha Yoga

Ved Durga Ahlund, M. Govindan Satchidananda
i Brazil
November 26-December 1, 2010

11 dages intensivt internattræningskursus som forberedelse til en 1 års-200 timers Lærer Certificering og Registrering i ”Yoga Alliance”.

Som elev i Babajis Kriya Yoga skal du være hjerteligt velkommen til at blive Lærer i Babajis Hatha Yoga! En af de bedste måder til at fordybe din egen Kriya Yoga praksis og til at tjene andre er ved at undervise i denne vidunderlige videnskabelige kunst. Denne Yoga lærer uddannelse er designet til at opfylde den internationale certifikationsstandard på 200 timer, som defineret af ”Yoga Alliance”. En 250 siders manual/arbejdsbog følger med kurset. Efter fuldførelse af et 11 dages internatkursus påbegynder eleverne en etårig lang proces hvorunder de underviser og studerer og hermed opfylder diverse opgaver, som ikke bare vil opfylde træningsbetingelserne, - de vil også bidrage til din egen wellness og spirituelle vækst.

Dette program er oplevelses orienteret med fokus på personlig transformation og udvikling af professionelt talent. Eleverne må allerede være praktikanter af Kriya Yoga og have fuldført både 1. og 2. indvielse, foruden have en veletableret daglig praksis. Det er endvidere forudsat at eleverne har praktiseret Hatha Yoga i minimum 2 år. Dette er et intensivt træningsprogram og alle deltagere bør være ved godt fysisk og emotionelt helbred.

Det 11 dage lange internatkursus omfatter ikke blot en dybdegående teoretisk og erfaret forståelse af mekanikken bag de 18 Kriya Hatha Yoga stillinger, men også de fysiske fordele og hele teorien bag udvælgelsen af netop disse asanas eller stillinger og hvad der sker på det energetiske plan, når vi praktiserer dem. Vi vil udforske yderligere 50 basale asanas og integrere dem i vores træning. Yoga filosofi er også en del af dette kursus; vi vil foretage et dybdegående studie af Patanjalis Yoga Sutras. En dyb forståelse af energi og prana og subtilkroppen er også pensum, ligesom vi vil dykke ned i læren om og udførelsen af bandhas, pranayama og meditation. Der vil være tolv timer afsat til studiet af menneskekroppens anatomi og fysiologi i relation til praksis af og undervisning i Hatha Yoga. Kurset kommer også ind på og omtaler de nødvendige kvalifikationer for en effektiv undervisning: moderation af stillingerne i tilfælde, hvor det er bedre, terapi, vigtigheden af at ’coache’ vejrtrækningen, arbejde med energi-meridianbanerne, at arbejde med intensitet og med afslapning.

For at kvalificere sig til certifikation må eleverne opfylde følgende kriterier, foruden efter bedste evne at demonstrere stillingerne med præcision og nærvær og udvise de forudsatte lærerkvalifikationer med en yogisk holdning.

Kriterie 1: 11 dages træning i ashrammen = 115 timer

Kriterie 2: Undervis en klasse per uge over 10 måneder = 60 timer

Kriterie 3: Daglig sadhana praksis inkluderet de 18 stillinger

Kriterie 4: Dagbog over ens daglige sadhana, inkl. #3 og en dags fuld tavshed per måned - nedskrivning af meditationsoplevelser og observationer m.h.t. ens egen opførsel (afleveres) = 40 timer

Kriterie 5: Niveau 1 og 2 i Babajis Kriya Yoga træning = 30 timer

Kriterie 6: Studie af M. Govindans oversættelse af Patanjalis Sutras og Bhagavad Gita og aflevering af skriftlig opgave med reflektioner over diverse spørgsmål til nævnte litteratur = 25 timer

I alt krediterede timer: 270 hours

Endvidere kræves: beståelse af endelig eksamen, lærererfaring, 3. niveau Avanceret Kriya Yoga Træning - giver yderligere 90 timer på vejen mod en 500 timers certifikation.

 

Om Instruktørerne

M. Govindan Satchidananda er den Spirituelle lærer af Babajis Kriya Yoga. Han er grundlægger af og præsident for Babajis Kriya Yoga Orden af Acharyaer, som er en non-profit organisation, og han har udført indvielser til de 144 Kriyaer i Babajis Kriya Yoga igennem de seneste 15 år. Han har undervist over 8.000 mennesker over hele kloden i Babajis Kriya Yoga. Han er grundlægger af og udgiver af ”Kriya Yoga Publications, Inc.” og han har en omfattende skrivevirksomhed omkring Yogafilosofi og Sadhana bag sig. Han underviser med den dybde og indsigt man kan forvente af en person, der lærer fra sig nøjagtigt hvad han selv har praktiseret igennem mere end 34 år.

Durga Ahlund er professionel certificeret Yogalærer og udøver af Yoga i mere end 35 år. Hun har undervist i diverse Yoga former i godt 22 år. Hun er certificeret i og har undervist i Hatha Yoga, Kundalini Yoga, Raja Yoga og ”Phoenix Rising Yoga Therapy”. Hun har undervist i USA siden 1982, men har igennem de seneste fire år rejst og undervist i Hatha Yoga i Canada, Indien, Japan, Brasilien, Tyskland, Spanien, Italien, Schweiz, Østrig og Estland. Intensiteten af hendes studie af åndelig Yoga førte hende til adskillige Spirituelle Mestre i både USA og i Indien. Kriya Babaji har været LedeLyset på hendes vej i over to årtier. Hun har de seneste 11 år praktiseret med fuld koncentration på Kriya Yoga teknikkerne og er acharya - lærer - i Babajis Kriya Yoga Orden af Acharyaer og underviser i indvielses kurser på 1. niveau. Hun udviklede dette 200 timers trænings kursus. Hun udviklede og skriver det månedlige korrespondancekursus for Babajis Kriya Yoga sammen med M. Govindan Satchidananda, som nu er gået ind i sit andet år af lektioner.

 

Seminar Detaljer

Indregistrering og Introduktion kl. 20.00

Dagsskema:

 

Morgen sadhana: 6.30 - 8.30
Første klasse: 10.00 - 13.00

Anden klasse: 15.00 - 18.30
Samtale/sadhana: 20.00 - 21.30

Emner vi vil dække under de 11 dages kursus:

  • Yoga og Kriya Yoga filosofi
  • Patanjalis Sutras og Ashtanga Yogaens 8 grene
  • De tre praksisniveauer og Ashtanga Yogaens 6 trin
  • Kriya Hatha Yoga filosofi
  • Principperne bag asana praksis
  • At forstå og arbejde med prana - livskraft
  • Praktisere og undervise i pranayama (det fuldkomne åndedræt, ujjayi, kapalabhati, alternativt næseborsånding)
  • Opvarmning af kroppen, centrering og invitation til kroppen om at bevæge sig
  • Praksis af yderligere 50 stillinger indlært i serier
  • Principperne bag praksis og undervisning af de 18 Kriya asanas
  • Dybdegående praksis af de 18 stillinger
  • Undervisningsteknikker: De universelle principper for Justering, Assisteren, Vejrtrækningsinstruktion, Energi linjer og ’The Edge’- ’Kanten’.
  • Guidning af de 18 stillinger i fem tempi
  • Indjustering og modifikation af stillinger for elever med særlige behov
  • De psyko-spirituelle elementer i stillingerne
  • Anatomi og fysiologi
  • Identifikation af muskeludstrækning hhv. sammentrækning i de 18 stillinger
  • Fysiske virkninger af de 18 stillinger
  • Basis stillinger og anbefalinger i terapeutisk øjemed
  • Subtilkroppen: kundalini og chakraerne og nadierne
  • Filosofi ll: Du tror måske det er kroppen, der skaber bevidstheden?
  • Sund dømmekraft: nøglen til at transformere Karma til Dharma
  • At leve et ubesværet hverdagsliv: en advaitisk vedantisk lære   
  • Undervisning i Meditation: Hamsameditation og Yoga Nidra
  • Udvikling af din stemme som Yogalærer
  • Praktisèr at undervise


Foreslået donation: $ 1.100 for træningen. Et depositum på 300$ er nødvendig for at reservere din plads. Vederlaget for måltider og overnatning koster 70$ per dag oveni. Informer venligst info@babajiskriyayoga.net når du har overført pengene. Hvis du ønsker yderligere information så kontakt Durga på telefon: 18882529642 eller mail: durga@babajiskriyayoga.net

(Download pdf registreringsformular)

 

”Spørg dig selv om du er interesseret i at dele Kriya Hatha Yoga med andre.”


Skridtet fra at være en almindelig udøver af Yoga til selv at være Yoga lærer er ganske krævende. Det er noget der kan læres og udvikles, på nær det væsentligste som er en lyst til at dele. At dele er kærlighed og fra det udgangspunkt falder alt andet naturligt på plads. Det siges at enhver der elsker og er elsket kan være en god lærer, for kærlighed er at være tilstede. Når vi rigtigt er tilstede og nærværende ikke blot for os selv, men også for andre er vi her og nu, som om der ikke eksisterer nogen anden tid. I den tilstand er der kærlighed til én selv og en ikke-dømmende accept af vort eget og andres selv. Og kun i den tilstand er vi i sandhed i stand til kontinuerligt at være en god lærer.

Derudover må en lærer være villig til at vokse og være evighedsstudent. En god portion humor hjælper til at minde os om, hvem studenten i virkeligheden er. Disse kvaliteter udvikler vores ydmyghed og en følelse af taknemmelighed for alle vore lærere, af hvilke nogle vil være vore elever. Det skaber en god cirkel, som renser og nærer os og stimulerer indre kærlighed til at flyde. Denne kærlighedens flod er Yogaens højeste mål.

Entusiasme er også virkelig vigtig. Hvis ikke vi er entusiastiske m.h.t. det vi underviser i, gider eleverne ikke høre på os. Og det væsentligste er at læreren praktiserer intenst, så at vi underviser udfra egen oplevelse. Når vi praktiserer Hatha Yoga regelmæssigt sker der noget indeni os. På eet niveau er det en følelse hinsides ord, en indre balance og en harmoni med hele universet. Det er en gennemtrængen af den kraft, der kaldes kærlighed. For at den kærlighed kan flyde må hele vor energi være fredelig og afbalanceret, fysisk, vitalt, mentalt. Kun når vor må den indre tilstand reflektere den balance hvorved vi vil være i stand til at dele tilstanden med andre. Den tilstand er faktisk det vigtigste vi har at tilbyde.

M. G. Satchidananda og Durga Ahlund
Babaji’s Kriya Yoga ®
196 Mountain Road, P. O. B ox 90
Eastman, Quebec, J0E 1P0
Canada
U.S. & Canada: 1.888.252.9642
International: 1.450.297.0258
Fax: 1.450.297.3957
durga@babajiskriyayoga.net
satchidananda@babajiskriyayoga.net

 

Se også:

Kriya Yoga LÆRERE

Om Babaji
Om Kriya Yoga
Besøg vores Events side for info om Indvielser til Babajis Kriya Yoga
Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

©1995 - 2011 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)