Babaji's Kriya Yoga
Babaji's Kriya Yoga Images
English Deutsch Français Français
Español Italiano Português Português
Japanese Russian Bulgarian Dansk
Arabic Farsi Hindi Tamil
Turkish Chinese Polish  Estonian

              

Aspiration, Afvisning og Overgivelse, 2. Del

ved M. Govindan Satchidananda


”Rejs dig, buk dig i støvet, overgiv dig, omfavn og undres;
påberåb på alle tænkelige måder Guds Hellige Fødder.
Dit liv vil blive velsignet;
Se Ham med ærbødighed; Han vil besvare dit kald.”
- Tirumandiram, vers 1499


Hengivelse af selvet til det guddommelige til alle tider og i enhver given situation er nøglen til Integral Yogaens såvelsom til Patanjalis Kriya Yogas sadhana. Patanjali sagde: ”Ishvara-Pranidhanadva” (ved at overgive sig til Gud opnås kognitiv absorption eller Samadhi) Yoga-Sutraerne 1.23. ”Min Gud er Alt for mig” er et hjertets udtryk for samme holdning. Den dag den studerende overgiver sig til det guddommelige, griber det guddommelige selv ind i studentens liv og hjælper med at fjerne alle vanskeligheder og svagheder, foruden bringer glæde i studentens bevidsthed på grund af sin blotte tilstedeværelse.

For at det kan ske er forudsætningerne: (1) studenten er pinligt opmærksom på hans egen magts begrænsninger (2) han må af hele sit hjerte tro på at der vitterligt er nogen eller noget, der kan kaldes Guddommelig, som virkeligt eksisterer, som elsker ham og har almagten til at gøre det fornødne i overensstemmelse med guddommelig visdom og (3) studenten må vende sig mod det guddommelige som sin eneste redningsplanke.

Når bevidstheden er helt og holdent overgivet vil alt man gør eller føler, alle bevægelser være som en ofring til det højeste væsen, i total tillidsfuldhed, befriet for at have ansvar for sig selv, man har givet det guddommelige hele sin byrde.

Sadhakaens almindelige bevidsthed og natur vil typisk yde voldsom modstand mod denne overgivelse. Man må uden reservationer af nogen art åbne sig for at blive guidet af det guddommelige. Hvordan ved man så om man er lykkedes med det? Sri Aurobindo har givet en detaljeret beskrivelse på en sandt hengivet sadhakas indre tilstand:

”Jeg vil det guddommelige og intet andet. Jeg vil give mig selv til ham med hud og hår og eftersom det er hvad min sjæl ønsker, er det uundgåeligt at jeg vil komme til at møde og erkende ham. Andet beder jeg ikke om end at hans handlinger i mig skal bringe mig til ham, kun hans handlinger være sig hemmelige eller åbenlyse, slørede eller klart manifesterede. Jeg insisterer ikke længere på at tingene skal være på min måde; lad ham bare gøre alt på sin måde og med sin timing; jeg skal tro på ham, acceptere hans vilje, vedholdende stræbe efter hans lys, nærvær og glæde, gå gennem ild og vand og forsinkelser om så måtte være, fæstne min lid til ham og aldrig give op… Alt for ham og mig selv for ham. Hvad der end måtte komme vil jeg holde fast i denne aspiration og selvhengivelse og marchere videre i tillid til at det vil ske. ” Sri Aurobindo, Letters on Yoga, Cent. Ed., side 587.

Konsekvensen af sådan en holdning er at det guddommelige selv tager hånd om hele sadhakaens udvikling. ”Hvis man giver sig selv til det guddommelige i fuld tillid og åbenhed - ja også selvom man måske ikke er i stand til at gøre det fuldt og helt fra starten, des mere man hengiver sig i des højere grad kommer den indre hjælp og guidning og oplevelsen af det guddommelige vokser støt og roligt indeni. Hvis sindet med al dets tvivl falder bare en smule til ro og bliver lidt mere ydmygt og viljen til at hengive sig vokser, er denne proces absolut mulig.” Letters on Yoga, side 586-88.

Så, hvis muligheden for at hengive selvet på den måde er så ligetil, hvorfor er der så ikke flere der griber den? ”Hvorfor sker det ikke? Fordi man ikke tænker på det, man glemmer det, de gamle indgroede vaner kommer tilbage. Og først og fremmest gemmer der sig lige under overfladen - i det ubevidste eller måske endda i underbevidstheden - denne nagende tvivl som hvisker dig i øret… og du er så fjollet, så fjollet, så formørket, så dum at du lytter og du begynder at give dig selv opmærksomhed og så er alt ødelagt.” - The Mother.

Vil det sige at al personligt initiativ hører op? Nej, den almindelige sadhakas bevidsthed og vilje er så langt fra forenet med det guddommeliges bevidsthed og vilje, man lever stadig i den separative ego-bevidsthed med alle dens sym - og antipatier, så det essentielle princip er at huske at overgive frugten eller resultatet af ens handlinger til det guddommelige, for ellers er det kun for ens egen ego- tilfredsstilllelse man handler. Man bør anlægge følgende attitude:

”Det Guddommelige er min eneste udvej.; jeg tror på Ham og stoler på Ham i eet og alt. Jeg er indstillet på Hans vilje. Jeg skal sørge for at alle forhindringer og eventuelle negative formørkede tanker og sindstilstande bliver overvundet og intet får lov at komme imellem mig og det Guddommelige.” - Sri Aurobindo.

Men det er vel at mærke ikke ensbetydende med at man bare kan læne sig roligt tilbage og vente på at Gud sender de stegte duer ind ad vinduet… Eller sagt med Sri Aurobindos ord: ”men den højeste nåde handler kun under betingelser som er åbne for lyset og sandheden; den indfinder sig ikke på betingelser, der er belagt med falskhed og uvidenhed. For hvis den skulle give efter for falskhedens krav ville det være at opgive dens eget formål.” Der er rette tid og sted for alting. Hvis en eller anden nægter at opfylde Yogaens betingelser kan han eller hun ligeså godt glemme alt om at ansøge om guddommelig indgriben.

Tillid er en helt essentiel forudsætning. Ægte tillid er en dyb, oplyst følelse af overbevisning som stiger op fra ens inderste, når det ydre sind og hjerte er stille og renset for al egoistisk begær og forventning. Ægte tillid har evnen til at skære igennem al modstand og koncentrere på den evigtgyldige sandhed. Det er ikke en letkøbt ven og den er ikke udelukkende baseret på sund fornuft eller viljens kraft. Ægte tillid skinner som en flamme; den er selv-eksisterende og uafhængig af ydre begivenheder.

Betyder det så at den fuldt overgivne sadhak er fri for alle problemer eller ulykker? I denne dualitetens verden med alle dens op - og nedture og modsætninger findes dens mening netop i oppositionen. ”Tingene skal først gå ad helvede til før de kan gå den rigtigte vej… gennem lidelse til stjernerne… Når jorden er gødet med modstand og alskens besværligheder, falder visdommens ord gerne dybt og slår rod. Dobbeltsidigheden i lærdom-uvidenhed, lys-mørke, smerte-nydelse, glæde-lidelse fastholdes og hverken den ene eller anden side kan ekskluderes indtil den højeste tilstand er opnået og fuldt etableret (i sadhakaen). ” - Sri Aurobindo, Letters on Yoga side 1627.

Selv om en effektiv hengivelse ikke nødvendigvis er sadhakaens garant mod alle fremtidige storme og modvinde giver det dog den absolutte sikkerhed, der ligger i hans/ hendes spirituelle sundhed selv under såkaldt svære omstændigheder. Der er aldrig nogen der har lovet at din vej bliver let og fyldt med rosenblade… men det der gives løfte om er, at Han vil føre den hengivne sadhaka frem til hans elskede mål gennem hvilke som helst af livets mange ulykker. Den overgivne sadhaka ved desforuden at ulykke og lidelse aldrig er omsonst, men er tilladt af det guddommelige med et vist højere formål for øje, som nok skal åbenbare sig for sadhakaen, når den tid kommer. Den hengivne sadhaka ved og føler også at det guddommelige aldrig er langt borte og ikke er fraværende selv under hans værste lidelse og smerte, men tværtimod sidder i selve hjertet af hans værste vanskeligheder og derfra guider udviklingen og de ydre omstændigheder for at lede sadhakaen frem til enhed med det guddommelige. Den overgivne sadhaka ved også at hvis blot hun ser problemerne i øjnene med mod, tålmod og rette attitude i en hengiven ånd, vil selv de største besværligheder bringe mægtige spirituelle fordele. Og endelig ved den hengivne sadhaka at der altid er et underliggende formål som vil lede til noget godt i fremtiden. Hendes mantra er evigt det samme: ”Din Vilje Ske i alt og til alle tider.”

Efter at tilsat hengivenhedens benzin til aspirationens bål og have afvist alt det, hvis formål er at kvæle den voksende selverkendelsens flamme, mangler vi nu bare at hoppe helt ind i tapas’ ild og hengive os 100%. Overgivelse af det sammentrukne egos smålige syn på tingene og erhvervelse af det udvidede fugle-perspektiv som ser det højere Selv. Her nogle forslag til teknikker, der fremmer overgivelsen:

1. Ved at hvile i den rene Vidnebevidsthed, til alle tider og under alle omstændigheder. Hvad karma end måtte bringe forbliver man stående fast og strunk i Seerens perspektiv - i ’para-vairagya’ - fuldkommen objektivitet eller tilstanden af at ’være i frigear’.

2. Ved udvikling af mental tavshed. Sindet skaber en illusion af at vi er adskilte fra resten af verden og intellektet skelner uophørligt mellem ’det ene og det andet’; når deres sludren og sladren aftager opfatter man altings enhed og det der lå i baggrunden kommer helt op til forgrunden; så når du står ansigt til ansigt med problemerne i dit liv, så dyk ned under overfladen. ”Vær Stille og Vid.” Du vil blive vejledt.

3. Ved at slippe frygt, liderlighed, vrede og alle begær, forblive rolig, uden at være voldsomt for eller imod, uden at have eller ikke-have, at vinde eller tabe, men forblive i balance, er det muligt at transcendere de duale modsætninger tilknytningen til verden smitter os med.

4. Ved at huske på at ’om 100 år er alting glemt’ eller ’this too shall pass’ både når tingene kører som fod i hose for dig og når det er kørt lidt af sporet. Forjag enhver tendens til angst og bæven, bekymring og nervøsitet omkring dit liv og dets kurs fremad. Selv den mindste tilsynekomst af frygt eller bekymring bør få sadhakaen til at vågne op og straks gå i gang med at udbedre manglerne i hans attitude, forny sin beslutning og retablere sin bevidsthed i en tilstand af afklaret tillid til det Guddommelige.

5. Ræk ud efter det Guddommelige deroppe med fuld tillid til forsynets hjælp ved at udføre ’den absolutte hengivenheds stilling’, totalt sårbar, med armene udstrakte over hovedet, der hvor Guruen har til sæde, samlede hænder, salig forening.

6. Ved bevidst at gennembore de mørke tankers slør, som gang på gang ved vanens magt vil omgive dig; se, bevidsthedens klare lys gennemskinner mørket og det forsvinder.

7. Ved at åbne sig selv for intuitiv vejledning - læg sindet i rette rolige, afspændte ’folder’, modtagelig og fredsommelig og lyt til den indre guidning eller indsigt som kommer spontant.

8. Ved at acceptere tingene som de nu er, tage ved lære af hver ny situation og se altings fuldkommenhed.

9. Ved opøvelse af tålmodighed, specielt i situationer hvor dine forventninger bliver slemt skuffede.

10. Ved at huske ”Om Namah Shivayah” Jeg (Højeste Væsen Siva) er Det.”

11. Ved at søge det uforanderlige iblandt alle forandringer; den underliggende højeste virkelighed, som transcenderer alt.. ”Hold udkig efter Gud i dit livs hændelser. Se altid Guds hånd bag det hele.”

Om Tat Sat

Copyright: M. Govindan Satchidananda, April 2006

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside

©1995 - 2024 - Babajis Kriya Yoga og Publikationer - Alle Rettigheder Reserveret. ”Babaji’s Kriya Yoga” er et registreret service mærke)   ॐ Mahavatar Babaji ॐ