Tapas: Intensivering af vores praksis

Tapas: Intensivering af vores praksis

ved M. Govindan Satchidananda

De store spørgsmål i livet: ”Hvem er jeg?” ”Hvordan kan jeg lære Gud at kende?” ”Hvordan finder jeg lykke i en lidelsesfyldt verden?” kan ifølge de store spirituelle traditioner kun besvares gennem en renselsesproces. Vor dybeste menneskelige brist er vor uvidenhed om Selvet og vor egoisme, som får os til at identificere os med kroppen og sindet. Vores opdeling af tingene i det vi kan lide og alt det vi absolut ikke kan lide skaber yderligere lidelse for os. Yoga er en praktisk vej til at overvinde disse menneskelige mangelfuldheder. Man kan betragte Yogaen fra mange forskellige perspektiver - én af de nyttigste måder at se den på er som et helstøbt system til selvrenselse. Tapas eller selvdisciplin er brugen af løfter, viljestyrke og udholdenhed til at rense sig selv ved at overvinde sine vanemønstres begrænsende indflydelse. Med Patanjalis ord: ”Ved tapas udryddes alle kroppens og sansernes urenheder og man opnår perfektion.” (l,43).

Ordet tapas betyder ordret ’varme’ eller ’gløde’. Tidligere tiders navn for en yogi/ni som det optræder i Vedaerne, de ældste indiske åndelige tekster, er tapasvin eller udøver af tapas, frivillig selvudfordring. Surya, som i Vedaerne er Herrens navn, refererer til solguddommen. Ifølge Vedaerne er Surya den oprindelige udøver af tapas, og som sådan kilden til Yoga, bedre kendt som Hiranyagarbha (Gyldne Skød eller Sol). I Bhagavad Gita (4,1) refereres til Solen, Vivasvat som den oprindelige urlærer af Yoga. Oldtidens yogier eller tapasvinier var soltilbedere og resterne af denne arkaiske yogaform findes stadig i Hatha Yoga serien af stillinger kaldet Soløvelsen, som findes indenfor alle Hatha Yogaens traditioner.

Patanjali fortæller os i Sutra lll.55 at Oplysning sker når sindet er klart og rent som et spejl og er i stand til at reflektere Selvets lysende natur, ren bevidsthed. ”I den identiske klarhed mellem væren og Selv er den absolutte frihed.”

Tapas betyder ”intens praksis” eller askese, strenghed, selvdisciplin. Det refererer til en hvilken som helst intens og vedholdende praksis for opnåelse af SelvRealisation, som involverer en overvindelse af kroppens, følelsernes og sindets iboende tendenser. Grundet modstanden fra krop, følelser eller sind opstår hede eller smerte som bi-produkt, men det er ikke endemålet.Endemålet er at overvinde deres tendens til dominering af vores bevidsthedsfelt og derved hindring af Selverkendelse.

I Yoga Sutra ll.1 definerer Patanajali Kriya Yoga som: ”tapas (intens praksis), svadhyaya (selvstudie) og isvara-pranidhana (hengivenhed for Herren)”. I Sutra l.13 forklarer han klart hvad det er vi skal øve os på: ”I denne sammenhæng handler det om konstant at være opmærksom på at undlade at identificere sig med bevidsthedens svingninger.”

Tapas starter med en intention eller at løfte om at holde op med en eller anden - overdreven - fornøjelse. Det kunne være så meget: en fysisk nydelse, visse fødeemner, tilfældig sex, fjernsyn, eller mens man sidder i meditation det at foretage en unødvendig bevægelse. Det involverer at ’træde et skridt tilbage’ fra enhver specifik tiltrækning eller aversion og enhver tanke eller følelse af at ”Jeg er denne følelse, sanseoplevelse eller tanke” og at slippe den. Den metode kaldes ’vairagya’ eller at ’gå i frigear’. At lykkes med den metode kræver en vis indsats, viljestyrke og at man bliver ved igennem en længere periode. Hvor længe? Det beror på det løfte, den intention du har lagt i det. Meditation i 30 minutter, i 60 minutter. At holde tavshed eller faste i en hel dag. Afholde sig fra at spise eller drikke noget bestemt eller gå i cølibat i en måned. Vedholdenhed og viljestyrke er påkrævet. Som med en atlet som udvikler sin fysiske styrke, udvikler tapasvinien gradvist sin viljestyrke ved regelmæssigt og igen og igen at udøve den. Man begynder at være i stand til at udskyde tilfredsstillelsen af sine begær eller aversioner. Udskydelsen bliver gradvist længere og til slut er man i stand til helt at lade det glide ud. Det næste skridt for den avancerede tapasvin, som har nået en afbalanceret tilstand, er at nyde alting uanset objektet for hans begær eller modstand er tilstede eller ej. Så intention, anstrengelse og vedholdenhed er nøgleelementerne i tapas, men deres resultat er sindsligevægt i alle livets forhold.

I vore dages nydelsessøgende og forbrugselskende livsstil vil en sådan - frivillig - afholden sig fra visse nydelser forekomme de fleste mennesker at være ulogisk og ukonsistent i forhold til det der i dag kaldes ’det gode liv’. Disse mennesker formår ikke at erkende den glædens kilde vi har indeni os, blot ventende på at blive opdaget, når de værste neurotiske tendenser til at søge lykken i yderverdenen er kontrolleret. Sindet dvæler konstant ved lyst og ulyst, begær og frygt, men når blot man udøver en smule lidenskabsløshed forsvinder de som dug for solen.

Bhagavad Gita (17,14-16) omtaler tre typer tapas: nøjsomhed eller askese, selvdisciplin, i krop, tale og sind. Nøjsomhed m.h.t. kroppen vil sige renhed, kyskhed, ikke-vold, almindelig god eller høflig opførsel, medfølende handlinger og hengivenheds aktiviteter. Nøjsomhed i tale inkluderer kun at tale sandt, hjælpsomt og nødvendigt - efter en vis refleksion og uden at såre nogen. Det kunne også omfatte chanting af Guds navn i hengivenheds aktiviteter. Sindets nøjsomhed er tavshed, afklarethed, koncentration, at bruge sin sunde fornuft og kritiske sans og at undgå uvenlige tanker. Disse ’nøjsomheder’ er med til at udvikle opløftende følelser som kærlighed, taknemmelighed, mod og accept.

Tapas bør udøves uden tanke på belønning og med tillid til selve Yogaens proces. På den måde udvikler man ligevægt, som er en forudsætning for Oplysning. Om der er succes eller fiasko, tab eller gevinst, om man har det behageligt eller ubehageligt, er varm eller kold, veludhvilet eller udaset opretholder man en rolig accept af tingene som de er, lige nu. Man går hinsides dualiteten til enhed.

Ved at opdyrke tapas udvikler man masser af energi og viljestyrke som gør én til mester i sit eget liv og hjælper til at kunne overvinde alle forhindringer på vejen. Man udvikler den supramentale bevidstheds Lys. Man begynder at skinne som solen selv, ikke blot i de subtile kroppe, men - ultimativt - selv i den fysiske krop. Man bliver kilde til lys, varme og kærlighed for alle.

Øvelse:

Lav en liste over ting du er afhængig af, foreksempel specifikke madretter, underholdning, aktiviteter eller lege du godt kan lide, dine ejendele.
Aflæg et løfte som udtrykker din intention om at undgå at føje din afhængighed m.h.t én eller flere af de pågældende lyster i de næste tre uger.
Lav nu en liste over ting som du oplever modstand imod og ikke kan lide, foreksempel at sidde i meditation gennem længere tid, udførelsen af visse yogastillinger, visse fødeemner, der måske nok er sunde, men som virker uappetitlige på dig, rengøring, skjortestrygning, lange løbeture, social omgang med visse familiemedlemmer.
Afgiv et løfte om ikke at involvere dig i én eller flere af pågældende aktiviteter igennem de næste tre uger.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside