Karma: Årsag eller konsekvens? 2. del

Karma: Årsag eller konsekvens? 2. del

ved M. Govindan Satchidananda

Vi har defineret karma som den lov eller det naturens princip, der tilsiger at hver evige eneste handling, ord eller tanke har sin virkning eller konsekvens. Vi har diskuteret de forskellige typer af karma og hvorvidt vore liv er underlagt skæbnen eller vi har fri vilje.

I fortsættelse af vor tidligere diskussion af diverse spørgsmål emnet ’karma’ rejser, kan vi også spørge:

”Hvad er nåde?” ”Hvad har nåde med karma at gøre?” og ”Hvordan kan Kriya Yoga neutralisere karma?”

Hvad er nåde? Nåde som begreb går igennem hele Siddhaernes lære såvel som i mange af verdens store religioner. Det ydtrykker den vidt udbredte tro på at vore bønner høres og besvares af en velvillig og godgørende kilde, uafhængigt af hvorvidt vi nu har gjort os fortjent eller ej. Med karma får vi hvad vi fortjener. Med nåde får vi det der er opløftende og tilfredsstillende for vor sjæl, som svar på vor kalden. Ligesom hver eneste handling, ord eller tanke er underlagt karmaens lov om en nødvendig konsekvens eller reaktion, er der en højere lov som muliggør den individuelle sjæls (jivaens) kommunikation med den Højeste Universelle Sjæl (Ishvara).

Siddhaen Thirumoolar henviser til nåde som én af Guds fem handlinger:

”Skabelse, Opretholdelse og Opløsning*
(* som yder sjælene fred for fødsel-døds trædemøllen)
Formørkelse og Nåde*
(* som udfrier sjælen - jivaen - i efterlivet)
For Sakala sjælenes skyld
Manifesterede Han dem alle fem
Sandelig Han er uden begyndelse.”
- Tirumandiram vers 2418

(Sakala sjæle er de som er tynget af alle tre urenheder: uvidenhed, karma og vrangforestillinger)

Herefter giver han en specifik form til denne nåde, Nataraja, Herren af Dansen:

”I det pragtfulde tempel (Chidambaram)
- dansede Han,
i overværelse af de to Rishier (Patanjali og Vyagrapada)
- dansede Han
form, formløs og som kosmisk form,
Within the Divine Grace of Sakti
- dansede Han
Alle Siddhaer, alle Anandaer
Udtryktes som Nåde
Under Hans dans.”
- TM vers 2790

Således er selverkendelse eller Gudsrealisering afhængig af Guddommelig Nåde, som den nedstiger i den hengivne, der overgiver sig til Herren (the Lord) - Gud eller Eksistensen om man vil. Formålet med Guds ovennævnte fem handlinger er at hjælpe sjælene med at komme af med deres urenheder, også kaldet ’pasa’ eller bindinger.

De fem handlinger er ikke bare for sjov, men fordi Gud elsker sjælene. Det udtrykkes klart i følgende vers:

”Det var Hans nåde som førte mig ind i Pasa (binding til urenheder)
Det var Hans Nåde, der befriede mig fra den Pasa
Hans Nåde, som guddommelig kærlighed skænkede Mukti
Det var Hans Nåde, som gav mig forkærlighed
for stadiet hinsides Mukti.”
-TM vers 1802

Hvorfor foranlediger Gud sjælene til at fødes til et liv fyldt med lidelse? Thirumoolar besvarer spørgsmålet:

”Ved Hans Nåde fødtes jeg;
Ved Hans Nåde voksede jeg op;
Ved Hans Nåde hvilede jeg i døden;
Ved Hans Nåde formørkedes jeg;
Ved Hans Nåde smagte jeg den ambrosiske salighed;
- TM vers 1800

Så Herren giver sjælene en krop så de kan gennemleve deres karma; han støtter og opretholder dem så de får mulighed for at opleve virkningerne af deres karma - og derigennem blive viise; han giver dem hvile gennem destruktion af deres kroppe; han giver formørkelse for at sløre deres sande natur som bevidsthed (chit) og salighed (ananda), resultatet af sindsligevægt og balance hvad angår ens karma; endelig giver han forløsning fra bindingen til illusionen om at ’jeg er kroppen, jeg er begærene’ - i Befrielse. Således er alle Hans handlinger udtryk for Hans Nåde.

Patanjali udtrykker klart at Herren selv er ganske upåvirket af karma og begær, hvoraf følger at hans nåde ikke er bundet af disse:

”Ishvara er det specielle Selv som står uberørt af alle plager, handlinger, handlingens frugter (karma) eller af ethvert indre udtryk for begær (samskaras).” - Yoga-Sutraerne 1.24

Han føjer desforuden til Thirumoolars erklæring om formålet ved at fortælle os at: ”Det Sete eksisterer udelukkende for Selvets skyld.” - Yoga-Sutraerne ll.21. Med andre ord, verden (det sete) giver oplevelser igennem hvilke vi gradvist er i stand til at vågne op af drømmen hvori vi ER det sete - og realisere at vi i realiteten er den, der ser.

Er Guddommelig Nåde til rådighed for alle? Ja, men kun de, der har forberedt sig vil kende til dens tilgængelighed og stræbe efter den. ’The Mother’ har sagt: ”Nådens sol skinner ligeligt på os alle. Men hver enkelt modtager den alt efter sin oprigtighed. ” Det kræver tapas eller intensiv yogisk praksis at modtage nåden, og forinden må man begynde med at opdyrke ikke-afhængighed:

”Tilintetgør dine begær og passioner;
Efter at have skåret dem i stumper og stykker
Vil du se vejen hjem (til Gud) ligger åben
- TM vers 2613

Og:
Skil dig af med dine begær, skil dig af med dem
Befri dig af dine begær sådan som Herren gør det;
Des flere begær, des flere bekymringer,
Jo mere du opgiver, (ønsker og begær) desto større din salighed.
- TM vers 2615

De sjæle der har nået en tilstand af ’objektivitet’ eller af-identifikation med samsara (vairagya) er i balance. De tager det sure med det søde og bliver ikke vildt ophidsede når tingene ikke går lige efter deres hovede, men falder omvendt heller ikke i svime, når det hele flasker sig. Konsekvensen heraf er at guddommelig nåde kommer til dem i form af en spirituel guide (Guru), som viser dem vejen til befrielse.

” Når Jivaen opnår den neutrale tilstand
overfor alle handlinger, gode som onde,
da vil Guddommelig Nåde som Guru nedstige,
fjerne al overflødigt gods og erstatte det med
Visdom der er som en himmelsk kølig brise;
Jivaen der således er befriet af al egoisme
og andre lignende urenheder - tre i tal,
vil nu forenes med Siva i hellig union.
- TM vers 1527

Så den guddommelige nåde nedstiger alt efter sjælenes egen indsats og deres blomstring. Denne nedstigning klassificeres i fire typer i henhold til farten hvormed den nedstiger: langsomst, langsomt, hurtigt og hurtigst. Disse fire hastigheder kaldes også de fire veje til Guds fødder: dasa-marga, satputra-marga, saha-marga og sanmarga.

Dasa-marga eller carya er vejen for den, der oplever sig som Herrens tjener, og hans vej involverer service i templet, rengøring, forberedelse af det der skal ofres, at synge til Guds ære, tænde lys og være Gud hengiven.

Satputra-marga eller kriya er sønnens eller datterens vej, hvor relationen er lige det mere intim. Forskellige typer tilbedelse udføres her, inklusive brugen af chanting, røgelse, lys, blomster, mantraer og visualisationer.

Saha-marga eller yoga er venskabets vej og kræver at man praktiserer Kundalini Yoga for at trække sanserne tilbage, kontrollere vejrtrækningen og dermed fintune sin energi indadtil og ind i sushumna nadi, indre tilbedelse af chakraerne og meditation på kronens indre lys.

San-marga er jnana (visdom) vejen, hvori man erkender sin sande identitet som Selvet og ultimativt som Ishvara. Den der ved, det der vides og viden bliver eet i en transcenderet tilstand. Nåde manifesterer sig i fire forløsnings stadier eller tempi. Alle urenheder opløses i bevidsthedens ild i vort indres Højeste Væsen. Alle tidligere modsætninger ophæves. De tilbeder Herren ved nat og ved dag, 24/7, i en tilstand af guddommelig beruselse og mystisk transcendens.

Aspiration

Sri Aurobindo og The Mother siger at etableringen af et guddommeligt liv her på Jorden kun kan opnås ved sammenbindingen af to kræfter: en støt voksende ivrig stræben eller aspiration fra sadhakaens side i kombination med en modsvarende nåde fra det guddommeliges side; nedstigende oppefra som svar på sadhakaens kalden. Og hvorend en klart lysende flamme af længsel brænder i sadhakaens hjerte kan den guddommelige Moders hjerte ikke modstå, men må besvare kaldet. Aspiration er en opadstræbende bevægelse i vor bevidsthed igennem den psykiske side af vort væsen og henimod alt der er godt, rent og smukt. Det er en tørst efter spirituel lærdom, en støt og stille søgen efter det guddommelige, en spirituel sjælens entusiasme henimod fuldkommenhed, kontakt med guddommelig kærlighed, harmoni og nærvær. Det er en indre rensende flamme, et behov for bevidsthedens lys. En intens søgen efter at lade sig absorbere i det guddommelige. ”Jeg vil kun dig Gud og ingen af dine materielle gaver.” Sjælen føler: ”Jeg ønsker kun at leve for dig, i og gennem dig, uden adskillelse.” Man søger uden utålmodighed, men med tillid, balance, koncentration. Begær derimod manifesterer egoet, som til hver en tid nægter at lade sig opløse og gå i eet med Altet. Aspiration er lige modsat: man er intenst opmærksom på den egobundne eksistens’ begrænsninger og man søger en udvej af dets fængsel. Man dirigerer sine energier væk fra ego-centeret. Man afviser egoets negative og sammentrækkende impulser.

Hvordan kan Kriya Yoga neutralisere karma?

Kriya betyder ’handlen med opmærksomhed’. Det udspringer af ordet karma, som betyder ’handlen med konsekvenser’ eller ’aktion med reaktion’. Opmærksomhed er når en del af vores bevidsthed ’træder et skridt tilbage’ fra den del der er involveret i de fem sanser, i tænkning eller andre af sindets bevægelser, og fra den let tilbagetrukne position, blot ser til. Opmærksomhed er at være fuldt og helt tilstede i det der sker lige nu og her og vi vælger at være Seeren eller Vidnet til vort livs drama. Man praktiserer forskellige teknikker eller ’kriyaer’ med henblik på at kultivere en sådan opmærksomhed på samtlige fem eksistensplaner: fysisk gennem asanas eller stillinger, vitalt gennem Kundalini Pranayama, vejrtræknings øvelser, mentalt gennem specielle meditationsteknikker, intellektuelt gennem Kriya mantra yoga og spirituelt gennem Kriya bhakti yogaens hengivenheds ritualer, hvorigennem man udtrykker sin kærlighed til Gud.

Kriya er derfor at betragte som en modgift til karma, for når man kan handle med ’opmærksomhed’ har man muligheden for at reflektere over tingene på forhånd og tillade sig selv at lade sig guide af sit eget højere Selv. Ved at være fuldt tilstede, centreret og rolig rives man ikke med i afhængighed eller modstand. På den anden side reagerer man i den almindelige fysiske bevidsthed på naturens kræfter, handler gennem diverse typer karma med deres baggrund i vanemæssige reaktionsmønstre eller samskaras, som i deres helhed udgør den samlede sum af vores karma. Man fortsætter med at skabe ny karma som et resultat af afhængighed, begær og ubehag. Ved at praktisere Kriya Yoga bliver vi i stand til at integrere det i vores dagligdag, hvor den virkelige praksis af Kriya Yoga finder sted. Man forsøger at ’være aktivt rolig og roligt aktiv,’ og forstærke sattva gunas tilstedeværelse i ens liv - d.v.s. balance, ligevægt, opmærksomhed, en bevidnende bevidsthed fremfor en identificeret bevidsthed, ren væren, accept og kærlighed. Det er modgiften mod vores karma, som virker gennem de to andre naturkræfter: rajas (aktivitet gennem tilknytning ”jeg er den, der handler”), og tamas (inerti, tvivl, frygt med følelsen ”nej, det kan/ tør jeg sørme ikke”). Ved at praktisere de forskellige Kriyaer i Babajis femgrenede Kriya Yoga vej: asanas, Kundalini Pranayama meditation, mantraer og bhakti yoga udvikler man mere og mere sattva guna kvaliteten, en indre afbalanceret natur og bliver mester i sit eget liv. Man holder op med at køre sin karma videre og videre i én uendelighed og udtømmer gamle karmiske tendenser. Man erkender klart at ”jeg er ikke den, der handler og gør ting”, men er blot et instrument - ja at man rent faktisk er Seeren eller Vidnet. Den tilstand forudsætter en systematisk udrenselse af de egoistiske tendenser, hvorfor Kriya Yoga også forudsætter en selvrenselsesproces for den falske identifikation med krop-sind personligheden og en befrielse fra egoets negative og sammentrækkende impulser. Som resultat opnår vi ubetinget glæde, salighed, ananda, som er ganske og aldeles uafhængig af hvorvidt man opnår eller ikke opnår det man ønsker sig, fysisk som følelsesmæssigt. Sat chit ananda: Væren, bevidsthed og salighed bliver således både midlet og målet med Kriya Yoga. Det er metode og mål fordi Gud er Sat chit ananda og verden er Hans manifestation af sig selv. Man erkender tilstedeværelsen af en højere lov, som sætter karmaloven ud af spillet.

Den systematiske praksis af Kriya Yoga bliver nøglen til at overvinde karma og erkende dharmaens ultimative mål: Selv Realisering og realisering af Gud.

Artikler

Babajis Kriya Yoga Hjemmeside